Jakob Fälling
Velkommen til: Kaffe og livsglæde
En åben invitation til formiddagskaffe og rundstykker gør det let at kigge ned i fælleshuset og sludre om stort og småt. For nogle beboere er disse møder ren livskvalitet
-Måske skulle du have dig en pekingeser, Ib?
-Nej. Sådan en lille tæppetisser… så vil jeg hellere ha’ en hankat!
Termokanderne med kaffe går på omgang mellem rundstykker med ost og tandsmør. Der bliver grinet af de godmodige spydigheder, som fyger over bordet. Og så vender den lille gruppe selvfølgelig det seneste nye fra hverdagen i bebyggelsen. Herunder Ibs mas med hans hund, der måske skal skiftes ud med en mindre krævende model.
Vi er i Bloklands fælleshus, til formiddagskaffe, som afholdes hver onsdag 9.30-11.30. I sofaerne sidder 9-10 beboere og en boligsocial koordinator. Nogle er frivillige i huset, andre sidder i afdelingsbestyrelsen, andre igen er menige beboere.
-Her bor man ved siden af hinanden uden rigtigt at møde hinanden. Man ser da hinanden, måske hilser man, men man lærer jo ikke hinanden at kende, forklarer 60-årige Ib Steensen.
Hans sidemand, Per, fortsætter: -To personer kan bo i Blokland i 15-20 år uden overhovedet at vide, at hinanden eksisterer. Men hvis de mødes og snakker en dag, kan de gå hen og blive de bedste venner. Det sker kun sådan nogle steder her.
![]() |
|
Piger bakkede op
En af de faste gæster omkring bordet er Vivi Thørup på 72. Selvom hun kun har boet i Blokland i tre år, kender hun mange mennesker i bebyggelsen.
-Kort tid efter jeg flyttede til, begyndte jeg at komme i krea-klubben her i huset. Vi strikker, syr og hygger os, siger Vivi Thørup, der også går til gymnastik i fælleshuset.
Vivi Thørups mand døde sidste år, og i den situation viste hendes stærke sociale netværk i bebyggelsen sin styrke.
-De spurgte til mig, og de kom hjem til mig for at drikke kaffe og høre, hvordan det gik. Dem fra Kreaklubben er altså eventyrlige, siger hun: -De inviterer mig ud i biografen, og vi går ud og spiser sammen. Vi hiver hinanden med, siger hun og nikker over mod Sigrid, der er med både i krea-klub og til formiddagskaffe.
De mange arrangementer betyder en hel del for Vivi Thørup.
-Hvis man sidder alene, falder man jo sammen. Man bliver mere åben og glad på livet, hvis man snakker med nogle mennesker.
![]() |
|
Kulør, humør
Skråt overfor Vivi Thørup sidder efterlønneren Per Due, der har boet i bebyggelsen i 15-16 år. Per Due bruger ikke kaffe-kammeraterne til at diskutere livets svære spørgsmål, men kommer her for at få kulør og humør på hverdagen.
-Det er jo en social kontakt, som er dejlig at have, siger Per Due, 64 om formiddagskaffen og tilføjer: -Jeg er ikke oversocial. Men det er rart alligevel.
Per Due har bipolar lidelse og har for længst meldt det ud til den lille kreds af bekendte omkring kaffebordet.
-Medicinen betyder, at jeg kan have problemer med talen og med at huske. Og jeg skammer mig ikke. Det er jo ikke min skyld, siger han med et smil.
Den psykiske lidelse gør, at Per Due skal passe ekstra meget på sig selv. Derfor er han opmærksom på at gå hjem fra formiddagsmøderne, når han har fået nok af samtalerne og grinene. Men det er meget sjældent, at han bliver væk fra denne faste ugentlige hyggedag. Faktisk er det kun sket en enkelt dag siden aktivitetens start i september 2018.
-Det er let at gå til. Jeg bliver taget godt imod. Og jeg nyder det virkelig, siger Per Due.
![]() |
|
Lyt, spørg og vis interesse
![]() |
|
Find flere tips til den gode velkomst i denne lille folder, som samler erfaringerne fra ABC's ressourcenetværk. Du kan også læse mere om, hvordan folderen er blevet til i blogindlægget 'Byder du de nye velkomne?'
Se også flere historier om, hvilken forskel den gode velkomst har gjort i Albertslunds boligområder her på bloggen. Andre artikler i serien:
Velkommen til: Kaltoum blev bydelsmor
Velkommen til: Friske æg og kammeratskab
Velkommen til: Et sted at være
Velkommen til: Gode rammer giver fællesskab