ABC Blog

Hver torsdag fra kl. 12.00 -14.00 foregår Café Stjernedrys i Hedemarken i nogle lokaler, som vi har lånt i den ene ende af kommunens Ungehus. Café-tilbuddet er en del af ABC's samarbejde med jobcentret om en indsats vedr. beskæftigelse og mental sundhed målrettet voksne over 25 år.

Café Stjernedrys er et gruppebaseret tilbud, hvor der pt. primært kommer kvinder. Men alle er velkomne. Deltagerne udtaler, at de kommer, fordi

Der er ofte gæster og oplæg, som deltagerne selv har ønsket, f.eks. om økonomi, sundhed, jobsamtale etc. Flere har ønsket et cykelkursus, som vi derfor nu også har startet.

I februar/marts 2020 kom Covid-19 til Danmark. Store dele af Danmark blev lukket ned, og mange af beboernes dagligdag blev ændret radikalt. Det var i denne periode endnu sværere at søge og få et ufaglært arbejde, og det var ikke længere anbefalet at være indendørs med beboerne. Derfor besluttede Hedemarkens boligsociale medarbejdere sammen med afdelingsbestyrelsen og ABC at ændre det eksisterende boligsociale projekt ”Netværket” (et projekt, der støttede jobparate i jobsøgning) til ”Hedemarken i Bevægelser”, et pop-up projekt på ni uger. Målgruppen var stadig hovedsageligt jobparate beboere, men hvis der var plads på holdene, forsøgte vi også at rekruttere aktivitetsparate, førtidspensionister og pensionister fra de fire boligområder, der deltager i ABC.

Hvorfor lige ændre fra jobsøgning til motion?

COVID-19 pandemien vendte op og ned på det boligsociale arbejde, og en af nye arbejdsopgaver, der opstod i 2020 var at støtte op omkring information om og forebyggelse af virussen. En betydelig del af det arbejde har bestået af at samarbejde med Albertslund Kommune og de fire boligområder i helhedsplanen om at få mobile COVID-19 testcentre på besøg.

Initiativet startede hos Albertslund Kommune, der gerne ville have den mobile testenhed fra Region Hovedstaden til byen, da man lå højt på listen over kommuner med flest incidenttal, og de nærmeste faste COVID-19 testcentre lå i Ballerup og Hvidovre. De ville gerne opfordre flere borgere til at blive testet, og lokale testcentre var et naturligt første skridt i denne strategi.

Albertslund Kommune skulle selv finde lokaler, der kunne anvendes til formålet. Så kontaktede de os i Albertslund Boligsociale Center. Vi faciliterede kontakten til afdelingsbestyrelserne i Blokland, Hedemarken, Albertslund Nord og Kanalens Kvarter, og der blev siden slut august etableret mobile COVID-19 testcentre på skift i de fire almene boligområder.

I 2012 godkendte beboerne i Blokland den foreløbige helhedsplan, og sagde derved ja til, at deres boliger skulle renoveres. Det blev startskuddet til en lang proces, der på ingen måde er færdig endnu – her godt 8 år senere. Måske sker det første spadestik i første kvartal af 2021. I dette blog-indlæg stopper vi op for en kort bemærkning og samler de erfaringer, som vi har gjort os til dags dato om kommunikation og beboerinddragelse. Forhåbentlig kan de tjene som inspiration og læring, når andre renoveringer skal planlægges.

Helhedsplanen blev godkendt på et stormøde i 2012. Rigtig mange beboere var mødt op, og forventningens glæde var stor. Nu skete der endelig noget. 

Netop optimisme og fastholdelse af engagementet er ifølge både Gertrud Gelting og Qasir Mirza, det vanskeligste at opretholde. De er begge medlemmer af afdelingsbestyrelsen i Blokland og meget aktive i byggesagen: ”Det trækker ud, man mister overblikket og engagementet daler blandt beboerne. Børn bygger Byen, hvor børn i Blokland kom med deres bud på, hvordan det nye Blokland skulle være, var supergodt. I det hele taget var der virkelig god energi til at starte med, men nu er det vanskeligere at holde gejsten oppe – selv for os ”, siger Gertrud Gelting.

En åben invitation til formiddagskaffe og rundstykker gør det let at kigge ned i fælleshuset og sludre om stort og småt. For nogle beboere er disse møder ren livskvalitet

-Måske skulle du have dig en pekingeser, Ib?

-Nej. Sådan en lille tæppetisser… så vil jeg hellere ha’ en hankat!

En drengegruppe fik lov at hænge ud i beboercafeen, indtil cafeen lukkede for vinteren. Nu må de selv til at organisere en ugentlig aften i fælleshuset

Forestil dig, at du og dine venner ikke har noget sted at være. At problemet er så stort, at I må droppe at ses.

-Det er ikke fedt, især om vinteren bliver det besværligt, for vi kan ikke være ude, siger Burak, der er en del af en drengegruppe på op mod 20 unge. De har spillet fodbold på samme hold og er vokset op sammen i Albertslund Nord.

Arbejdet i hønselauget i Hedemarken koster en del timer, men er dejligt let at gå til. 62-årige Sus Serup får meget mere end frisklagte æg ud af det

Da hun først blev en del af hønselauget, var det mest for at få frisklagte, billige æg. Men hun var lidt nervøs for, om laugets faste forpligtelser var for meget for hende.

62-årige Sus Serup slår først en latter op, men så bliver hun alvorlig:

Lis Riemenschneider er ikke bleg for at hilse på nye eller ukendte beboere for at få en snak. Det giver hende oplevelser og i nogle tilfælde nye venskaber.

Peter Højsholt flyttede hertil efter 50 år i et parcelhuskvarter, hvor han kendte de fleste, gik til vejfester og så flere af naboerne privat. Så da han i en alder af 81 blev enlig og flyttede til en lejlighed i Hedemarksvænge, var det med en vis ængstelse.

- Jeg kendte ikke nogen mennesker her. Jeg var usikker på, om jeg kunne vænne mig til at bo i lejlighed. Og jeg var bekymret over, om kvarteret havde det gode naboskab, jeg var vant til.

76-årige Lars Bugge erstattede et travlt arbejdsliv med en livlig hverdag som pensionist. Som frivillig skaber han gode rammer for andres samvær

Han var altid på arbejde. Han kunne se tilbage på en lang og lykkelig karriere som tjener i Aalborg, England, Glostrup og Taastrup, havde serveret på natklubber, sommerrestauranter og som selvstændig kroeejer. Men for cirka fem år siden, i en alder af 71 år, kunne han godt se, at jobbet havde slugt størstedelen af hans kræfter. Og da hans alder betød, at pensionsalderen nærmede sig, begyndte han at frygte at ende i den helt store tomhed.

-Du er fuldstændig lost uden et arbejde, siger han. -Jeg ser da mange ældre mennesker, der sidder og ligesom ikke er til stede. De har det der tomme blik i øjnene. Der er virkelig mange mennesker, der er ensomme.

Nogle gange kan det være godt at blive presset en smule.

Da Kaltoum Belmouhand for fem år siden blev opfordret til at blive bydelsmor, sagde hun blankt nej.

- Jeg havde slet ikke tid. Ikke engang til at læse papirerne om projektet. Jeg havde jo travlt med arbejde, med at køre drengene til fodbold, hjælpe dem med lektier og den slags, siger den i dag 41-årige Albertslund-borger.

Vi har nok alle prøvet det. At være helt ny. På arbejdet eller privat. Ny til et møde, til en aktivitet eller til et bestyrelsesmøde. Ny tilflytter i et boligområde. Det kan være rigtig svært, og det kan betyde en verden til forskel, hvis man bliver taget godt imod.

I 2018 afholdt ABC et netværksmøde om ”Den gode velkomst”. Dagens startede med fire konkrete eksempler fra henholdsvis Hedemarken, Blokland, Albertslund Nord og Kanalens kvarter, hvor den ”gode velkomst” har gjort en stor forskel.

Derefter holdt Diakon Conny Hjelm oplæg om ”De vigtigste ingredienser i den gode velkomst”. Hun stillede skarpt på, hvad der skal til for, at man føler sig velkommen. Men kom også ind på, hvordan vi også kan blive bedre til at byde dem velkomne, som af forskellige årsager kan være lidt vanskeligere at rumme i frivillige fællesskaber.

Problemerne med især storskrald er store i Albertslund Nord (501 lejemål med ca. 1.680 beboere). Ejendomskontoret bruger godt 20 timer om ugen kun på storskrald. Timeantallet er ikke det eneste problem. De store mængder storskrald gør også, at skraldebilen ikke tømmer den almindelige dagrenovation. Skraldemændene kan simpelthen ikke komme til containerne i affaldsøen.

Ejendomskontoret kontaktede ABC, og sammen udviklede vi en forsøgskampagne, der involverede to affaldsøer (56 lejemål). Med få ord ville vi:

Har I et fælles vaskeri, der hvor du bor? Fælles selskabslokaler? Fælles legeplads? Hvorfor så ikke også en fælles bagehytte? Det særlige ved at bo alment er netop de gode muligheder for at skabe fællesskab. Det seneste bevis på dette i Hedemarken i Albertslund er, at man nu kan bage fladbrød over bål midt i boligområdet.

Når du går en tur ned igennem Hedemarken, støder du automatisk på den lille bagehytte, som ligger lige ved siden af vaskeriet. Ud af skorstenen snor røgen sig op mod himlen, og igennem vinduerne kan du se en forsamling damer sidde på gulvet og bage tyrkisk brød. Det er en lang og besværlig proces, og derfor bages der store portioner ad gangen, som ender i store stakke hjemme i fryserne. Allerhelst skal man være 3-5 personer om arbejdet; én, der ruller dej ud, én, som fylder dejen med feta og forårsløg, og én, som bager brødet på den gloende ovn. Den sidste dame i huset folder og pakker brødet.

Det er en meget social måde at bage på, og man bliver nødt til at alliere sig med nogen, man kender, og som har tid til at hjælpe med bagningen. Gülizar Tas fortæller: ”Det er en rigtig hyggelig måde at tilberede mad på, og der bliver grinet meget. Når der bages, kommer der altid nogen og banker på. De kommer forbi for at drikke te og sidde og hygge, imens de andre bager. Hvis bagehytten ikke havde været her, havde de siddet alene i lejligheden, men nu har de mulighed for at komme lidt ud og hygge sig blandt andre - det giver bare en bedre livskvalitet!”

Godthåbsparken – også kendt som GP – er der, hvor jeg har boet hele mit liv. Jeg var 1 år, da min far besluttede at flytte hele familien til GP. Vi flyttede hertil, inde fra Nørrebro i København. 

Godthåbsparken består af ret store rækkehuse, med 3 etager. Etagerne består af henholdsvis kælder, stue og køkken og øverst værelserne. I alt er der to toiletter, og huset er et fireværelset hus. Boligerne i Godthåbsparken er ejerboliger. Det var en perfekt størrelse på huset, da vi er fem personer i familien. Vi er tre søskende og så vores forældre.

Nabolaget i GP er noget virkelig fantastisk, folk rundt omkring er kærlige og super flinke, alle passer på hinanden. Man kan være meget åben og fri med sine naboer. Ligegyldigt hvad man har brug for, om det er hjælp eller om det er noget i køleskabet man har brug for. Du kan altid tage over til naboerne og spørge.

I Albertslund Nord holdes der hvert halve år en velkomstbrunch til nye beboere, hvor de nye beboere kan lære om, hvordan det er at bo i Albertslund Nord, og hvordan det fungerer. Juniorjournalisterne har været ude at interviewe Sussi og Allan, som lige er flyttet til i oktober måned.

Sussi Jakobsen og Allan Nielsen bor i en lejlighed i Albertslund Nord. Sammen med Sussi og Allan bor lige nu også Sussis tre børn på 16, 29 og 27 år og hendes svigersøn på 27 år. Allans søn på 10 år bor også med familien hver 3. weekend.

Sussi og Allan boede før i et boligområde, hvor de synes, der var beskidt og meget støj. Det synes de er noget helt andet i Nord. ”Opgangene er rene, og udearealerne bliver passet fint,” fortæller Sussi om området, som for nyligt både er blevet renoveret og har fået nye legeredskaber, boldbaner og opholdssteder.

For mig, er godt naboskab vigtigt. Men ikke altafgørende. Jeg har boet det samme sted i mine snart 19 år, og kun én nabo er flyttet. Jeg bor i rækkehus i Albertslund Syd og har derfor en nabo på hver side. Jeg vil sige, at vores naboskab med begge familier er godt. Det er rart at småsnakke lidt, når man står og skal låse sig ind efter skole, eller når man er på vej ud.

Mine naboer har kendt mig, siden jeg var helt lille, og jeg har mange gange været på besøg og passet deres børn eller hjulpet med diverse ting de havde brug for. Ét år holdt vi nytårsaften sammen, skålede og talte ned til klokken blev tolv. Det er, hvad jeg tænker, er et godt naboskab. Når man som jeg, bor i rækkehus, er det vigtigt at have et godt forhold, eller som det mindste at kunne holde sin nabo ud. Og jeg tænker at det er noget at være taknemmelig for, taget i betragtning af at DR har lavet en hel programserie over nabostride.

Jeg synes kun det er hyggeligt, når man om sommeren sidder i haven og griller og kan høre latter, børnestemmer og bestik på tallerkener på begge sider. Vi har tilmed lavet en lille klokke, som hænger over plankeværket, så hvis vi skal i kontakt med naboerne og man ikke gider stå og råbe, kan man bare hive i snoren. Gennem årene har vi altid hjulpet hinanden, når der har været brug for det. Lige meget om det var en kop sukker eller en ekstra hånd til at slå græsset eller indstille et nyt tv. Og det giver en form for tryghed, at vide, at hvis noget går helt galt, så er hjælpen ikke længere væk end inde på den anden side af væggen.

Kender du det, at du gerne vil have jord under neglene, men ingen have har? Her hvor jeg bor i Blokland i Albertslund, har beboerne mulighed for at få deres eget lille højbed på vores fælles græsplæne. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ for dem, der ikke har mulighed for at bo i hus, at de stadig kan have deres egen lille have, som de kan plante i.

I min familie har vi ikke selv en af de små haver, men for os har aktiviteterne omkring haverne alligevel gjort, at vi har været med i nogle fælles arrangementer og er kommet tættere på vores naboer. Min lillesøster og mine forældre har været med til at bage pizzaer i stenovnen, ud af de ting, der er blevet plantet i en fælleshaven.

Jeg har været ude at tale med Ib, som er en af dem, der har sit eget højbed, se videoen lige her:

Urban farming er dyrkning af mad i byen. Mange mennesker savner at få jord under neglene og spise mad, som de dyrker selv. Det er derfor populært i byen at have små haver, og fantasien sætter ingen grænser! De fleste har ikke meget plads at dyrke på, så man er nødt til at være lidt kreativ. Man kan både dyrke udendørs og indendørs. Udendørs kan du plante frugt og grønt på din altan, i din egen have, i en fælleshave med dine naboer eller i kolonihaver lidt væk fra, hvor du bor. Indendørs hænger nogle potteplanter op på vægge og i vinduer med plads til krydderurter - det er forskelligt fra familie til familie, hvordan man dyrker grønt.

Lange Eng er et bofællesskab, hvor mange familier bor sammen og har en stor fælles have med bærbuske og æbletræer. Hver familie har derudover mulighed for at dyrke krydderurter, jordbær, ærter eller andet smågrønt på deres terrasse eller i deres forhave, hvor der er plads til krukker og plantekasser. Her bor familien Bonderup, som dyrker nogle af deres egne frugter og grøntsager på deres terrasse. Selvom de kun har enkelte plantekasser, dyrker de alligevel meget forskelligt grønt: Ærter, salat, jordbær, agurker, gulerødder, solbær, brombær, mynte, oregano og mere endnu.

Læs også blogindlægget om Lange Eng.

Forestil dig, at når du kommer hjem fra arbejde, sidder dine børn ikke hjemme i stuen, men er sammen med deres bedste venner, som de nærmest bor sammen med.

Et bofællesskab er et bosted, hvor man bor tæt sammen og laver ting sammen. Det kan fx være fællesspisning, børnearrangementer, fester, loppemarkeder og madlavning. De fleste bofællesskaber har også et fælleshus, hvor der er spisesal, storkøkken, biograf m.m.

I Albertslund findes et af landets største bofællesskaber. Lange Eng – af nogle kaldet Hippiefirkanten – er placeret lige ved Anstalten ved Herstedvester. Det er et bofællesskab med 54 boliger og et kæmpestort fælleshus.

I foråret 2016 blev fælleshuset i Blokland anvendt til at samle 5-7 børn i alderen 10-13 år fra Blokland. Børnene mødte hver tirsdag eftermiddag frivilligt op til krævende idéudviklingsøvelser omkring tematikker som tryghed, fællesskab og mødesteder.

Børnene havde tilmeldt sig ambassadør-gruppen for projektet Børn Bygger Blokken – et projekt, der havde til formål at få børnene idéer til, hvordan udearealerne i Blokland kan blive mere attraktive for børn og unge samt skabe ejerskab hos børnene og deres familier til den fremtidige forandring af Blokland. 

I sensommeren byggede ambassadør-gruppen – sammen med et hold af professionelle – dele af de idéer, de i fællesskab var kommet frem til og allerede havde lavet mini-modeller af.