ABC Blog

Når første skoledag indtræffer, drømmer alle om en klasse med god trivsel blandt eleverne og et godt samarbejde mellem lærere og forældre. I nogle klasser er det ikke så nemt at komme hertil. Der kan være elever og forældre, som har brug for noget ekstra, nogle familier har måske svært ved at forstå vigtigheden af legeaftaler og deltagelse i børnenes sociale liv. Trivselsaftenerne, som startede i 2018, har været et forsøg på at udvikle et koncept for en indsats, der kan være med til at skabe god trivsel i en klasse.

Her mødes halvdelen af 2.E fra Herstedøster Skole først, og siden den anden halvdel af klassen ugen efter. Elever kommer stormende ind ad døren til beboerhuset i Damgården i boligområdet Albertslund Nord. De råber hej til deres to lærere og til de to boligsociale medarbejdere, som børnene efterhånden kender rigtig godt. De smider jakken i garderoben. Der dufter af stegt kylling fra ovnen, og børnene løber ind i den store sal og begynder straks en fangeleg med de andre børn, som er dukket op. Man kan mærke, at børnene har glædet sig til at komme og har snakket om det i løbet af dagen, både med kammerater og lærere. Forældrene følger efter deres børn ind i salen, tager en kop kaffe og hilser på de andre forældre. Der står både kaffe, vand og grøntsagssnacks til børn og voksne, så den begyndende sult kan holdes på afstand, indtil der skal spises aftensmad som afslutning på aftenen. Sådan starter en trivselsaften typisk.

Trivselsaftnerne er en del af den boligsociale indsats vedrørende familier og forebyggelse. De skal skabe udgangspunkt for et godt samarbejde, hvor relationer styrkes både mellem børnene i en klasse, men også forældrene imellem, samtidig med at der bygges en uformel forbindelse til læreren.

Menuen stod på god mad, hygge og viden ved en række familieaftener i flere kvarterer i Albertslund 2018-2019. Det viste sig, at målgruppen havde brug for mere viden og socialt samvær. 

Det er den korte konklusion på et utraditionelt samarbejde indenfor familie og forebyggelse, som er startet i beboercaféer i flere kvarterer i 2018.Ideen går i korte træk ud på at invitere familier fra kvarteret ned på gratis aftensmad og samvær i et hyggeligt lokale i deres eget kvarter. Og selvom det sociale samvær og maden kan være godt og vigtigt i sig selv, er den egentlige pointe, at man får en anden type næring undervejs. 

Til hver familieaften er der nemlig inviteret en ekspert på et område, som vedrører familien. Under hyggelige, afslappede forhold, og mens børnene leger eller gnasker pastasalat i sig, kan forældrene så høre om vigtige emner som sundhed, opdragelse eller kost. Til aftenerne kom primært familier af anden etnisk baggrund end dansk. Hen over året fik gruppen selskab af etnisk tyrkiske, kurdiske, iranske, pakistanske og danske familier.  

Nogle gange kan det være godt at blive presset en smule.

Da Kaltoum Belmouhand for fem år siden blev opfordret til at blive bydelsmor, sagde hun blankt nej.

- Jeg havde slet ikke tid. Ikke engang til at læse papirerne om projektet. Jeg havde jo travlt med arbejde, med at køre drengene til fodbold, hjælpe dem med lektier og den slags, siger den i dag 41-årige Albertslund-borger.

Hvad kræver det at implementere et projekt som Bydelsmødre i en by som Albertslund? Hvilke udfordringer støder man ind i, når man går i gang med at række hånden ud for at hjælpe kvinder i eget netværk? Hør Ferial og Nina, Bydelsmødre i Albertslund, evaluere på, hvorfor det er så vigtigt at skabe tillid i deres arbejde, og hvilke områder de har måtte lægge flest kræfter i.

I Albertslunds boligsociale helhedsplan for 2013-2016 havde styregruppen i Albertslund Nord valgt at arbejde for at få Bydelmødre til området. I 2014 blev de første 12 kvinder med forskellige etniske baggrunde uddannet til at kunne hjælpe kvinder i Albertslund. Gruppen består af kvinder, der taler somali, tyrkisk, arabisk, urdu og dansk.

I videoklippet fortæller Ferial og Nina om, hvorfor de er Bydelsmødre