ABC Blog

Albertslund Boligsociale Center og aktive medborgere holdt sammen en matematik sommercamp i slutningen af skolesommerferien i 2021, hvor børn både kunne lave sjove sommeraktiviteter med deres jævnaldrende og få hjælp til matematikken.

Det løb af stablen den sidste uge i skolernes sommerferie, uge 31, hvor vi bød på fem dages gratis sommercamp, hvor der blev lavet matematik om formiddagen og sjove aktiviteter om eftermiddagen. Campen var for børn, der startede i 6. og 7. klasse efter sommerferien.

Sommercampen blev holdt i Albertslund Nord, hvor beboerhuset Bækgården 17 satte rammen om den første halvdel af dagen, inden vi brugte eftermiddagen ude i byen.

I løbet af sommeren og efteråret 2020 har børn og unge i boligområdet AKB Hedemarken haft mulighed for at låne rulleskøjter, spille fodbold og meget mere i den bemandede idrætscontainer ’BOXEN’.

En del børn går ikke til fritidsaktiviteter eller deltager i foreningslivet. Til gengæld har de stor glæde af tilbud om lokale, gratis aktiviteter. Med dette projekt taler vi ind i et behov for fællesskaber, positiv voksenkontakt og opmærksomhed i en anden kontekst end hjem og skole, samt aktiviteter med formål for børn i boligområdet.

Processen med at søge midler og realisere idéen om en idrætscontainer startede ganske vist, før Covid-19 situationen i landet blev aktuel, men da BOXEN slog dørene op for udendørs aktiviteter i juni 2020, faldt det på et tørt sted. Med hjemmeskoling og nedlukning af aktiviteter, var det for mange kærkomment nu at have et sted, hvor de kunne lege og hvor BOXENS personale arrangerede aktiviteter og sørgede for, at sundhedsstyrelsens retningslinjer om afstand, håndsprit osv. blev overholdt. Projektet var nyt for os, og vi gjorde os en lang række erfaringer, som vi tager med os til næste år, hvor BOXEN kommer til Albertslund Nord.

Når første skoledag indtræffer, drømmer alle om en klasse med god trivsel blandt eleverne og et godt samarbejde mellem lærere og forældre. I nogle klasser er det ikke så nemt at komme hertil. Der kan være elever og forældre, som har brug for noget ekstra, nogle familier har måske svært ved at forstå vigtigheden af legeaftaler og deltagelse i børnenes sociale liv. Trivselsaftenerne, som startede i 2018, har været et forsøg på at udvikle et koncept for en indsats, der kan være med til at skabe god trivsel i en klasse.

Her mødes halvdelen af 2.E fra Herstedøster Skole først, og siden den anden halvdel af klassen ugen efter. Elever kommer stormende ind ad døren til beboerhuset i Damgården i boligområdet Albertslund Nord. De råber hej til deres to lærere og til de to boligsociale medarbejdere, som børnene efterhånden kender rigtig godt. De smider jakken i garderoben. Der dufter af stegt kylling fra ovnen, og børnene løber ind i den store sal og begynder straks en fangeleg med de andre børn, som er dukket op. Man kan mærke, at børnene har glædet sig til at komme og har snakket om det i løbet af dagen, både med kammerater og lærere. Forældrene følger efter deres børn ind i salen, tager en kop kaffe og hilser på de andre forældre. Der står både kaffe, vand og grøntsagssnacks til børn og voksne, så den begyndende sult kan holdes på afstand, indtil der skal spises aftensmad som afslutning på aftenen. Sådan starter en trivselsaften typisk.

Trivselsaftnerne er en del af den boligsociale indsats vedrørende familier og forebyggelse. De skal skabe udgangspunkt for et godt samarbejde, hvor relationer styrkes både mellem børnene i en klasse, men også forældrene imellem, samtidig med at der bygges en uformel forbindelse til læreren.

En drengegruppe fik lov at hænge ud i beboercafeen, indtil cafeen lukkede for vinteren. Nu må de selv til at organisere en ugentlig aften i fælleshuset

Forestil dig, at du og dine venner ikke har noget sted at være. At problemet er så stort, at I må droppe at ses.

-Det er ikke fedt, især om vinteren bliver det besværligt, for vi kan ikke være ude, siger Burak, der er en del af en drengegruppe på op mod 20 unge. De har spillet fodbold på samme hold og er vokset op sammen i Albertslund Nord.

Som ung tager man hele tiden mange forskellige valg i livet, lige fra vi står op til vi går i seng, og det er obligatorisk for os alle. Det kan til tider være frustrerende at finde ud af, hvilken vej man vil gå i livet, specielt når talen falder på uddannelse. Der er nemlig rigtig rigtig mange forskellige retninger at kunne gå i, og det kan være et svært valg, hvis man ikke lige står og ved hvad man vil i fremtiden. Jeg kan tydeligt selv huske de tanker jeg havde i folkeskolen, da fristen for valg af uddannelse sneg sig tættere på.

Jeg går i dag i HF på Albertslund NEXT gymnasium, hvor jeg bliver student i juni 2018. Den emotionelle tur fra folkeskole til gymnasium var lang og forvirrende, og jeg havde i første omgang rigtig mange potentielle uddannelser i mente, da jeg var bange for at vælge forkert og skulle leve med konsekvensen af ikke at kunne gennemføre eller finde ud af, at jeg stod det helt forkerte sted i livet. Lang tid og mange overvejelser senere fandt jeg ud af, at jeg i første omgang ville starte med en helt almindelig gymnasial uddannelse. På den måde ville jeg altid have noget at falde tilbage på, ude på arbejdsmarkedet hvis nu noget slog fejl. Jeg er glad for mit valg i dag, frygten for ikke at kunne gennemføre gymnasiet er ikke længere noget jeg går med på samme måde. Når man går i 9., eller for den sags skyld bare folkeskole generelt, ligger tanken om uddannelsesvalg langt væk, og det er derfor vigtigt alligevel at have en plan og gøre sig nogle overvejelser, før man kaster sig selv ud i noget hvor man ikke kan bunde. Jeg står nu på den anden side af denne rejse og vil derfor hjælpe lige præcis dig med, hvad jeg nu ved og har af erfaringer.

Livet på gymnasiet ligner på mange måder en folkeskole. Når det så er sagt, er det samtidigt to forskellige verdener. Det er et meget selvstændigt miljø, hvor det er dig, der har det overvejende ansvar for din uddannelse. Det er med andre ord meget mere dig der skal have forventninger til dig selv og kunne leve op til dem. Og det er dig selv som skal sørge for at motivation og engagement er din bedste ven. Nøglen til nogle gode faglige år på gymnasium, er i førte omgang at følge med fra starten og holde godt fast på hele turen. Pensum er bredt og din forberedelse til eksaminer starter fra stort set første gang du træder ind ad døren. Det er derfor super vigtigt at skrive noter til hvad du lærer og prøve så vidt som muligt at holde styr på de mange fag. Det kan for mange være en hård start, det var det i hvert fald for mig. Men man vokser med opgaven og personligt var jeg meget gladere for andet semester, da man her ved hvad man har at gøre med. Det er ikke så skræmmende som det måske ser ud og har man den rette indstilling til at lære noget og vokse fagligt, bliver læsset automatisk også meget lettere at bære på gennem årene. På første år har du et antal obligatoriske fag som eksempelvis; dansk, matematik, engelsk, NF som er et tredelt fag bestående af kemi, geografi og biografi, herefter også KS, et andet tredelt fag bestående af samfundsfag, religion og historie. Ud over disse får du et antal valgfag, som du frit kan vælge mellem. Typisk består disse fag af enten design, billedkunst, mediefag eller musik. Her handler det om hvem du er som menneske og hvor dine interesser ligger, præcis som når du skal vælge den linje du vil gå på.

I 2005 mødte jeg en skøn teenager med palæstinensisk baggrund. Hun henvendte sig sammen med et par andre piger, fordi hun drømte om at blive journalist og gerne ville starte et ungdomsmagasin. I en tid hjalp jeg dem med at finde kontakter, som de kunne bruge til at få omsat planen til virkelighed. De deltog også i et beboerblads-kursus og skrev flere artikler til Nordstjenen, der var beboerbladet i Albertslund Nord - også kendt som "gårdene".

Souha Al-Mersal hed pigen, som var både ambitiøs og målrettet. Siden har jeg fulgt hende lidt på facebook og på hendes blog www.souhaalmersal.com. Og nu 12 år senere, hvor jeg er ved at ansætte juniorjournalister, får jeg lyst til at spørge hende, hvordan det gik med drømmen, og dele lidt af hendes liv med jer her.  Så nu skal I bare høre, hvad hun svarede: 

Dét, jeg husker bedst fra min barndom i Albertslund er de lune sommeraftener, hvor jeg legede med andre børn i vores gård. Vi gemte os bag buskene, legede dåseskjul, plukkede blommer eller byggede huler mellem de grønne træer. Engang husker jeg, at vi slæbte en gammel lænestol ind i vores ’hule’, som lå mellem buskene. Vi kunne altid finde på at slæbe gammel skrammel til vores ’ hemmelige gemmested’. Det var trygt og nærværende at bo i gårdene. Vennekredsen var mangfoldig, og børnenes latter bredte sig i horisonten. Alle kendte børn fra forskellige baggrunde, og man overhørte altid både tyrkiske, pakistanske og arabiske dialekter om dagen. Nogle gange, når vi var heldige, fik vi tilbudt et stykke tyrkisk fladbrød af vores underbo, som kunne redde vores dag.  

I foråret 2016 blev fælleshuset i Blokland anvendt til at samle 5-7 børn i alderen 10-13 år fra Blokland. Børnene mødte hver tirsdag eftermiddag frivilligt op til krævende idéudviklingsøvelser omkring tematikker som tryghed, fællesskab og mødesteder.

Børnene havde tilmeldt sig ambassadør-gruppen for projektet Børn Bygger Blokken – et projekt, der havde til formål at få børnene idéer til, hvordan udearealerne i Blokland kan blive mere attraktive for børn og unge samt skabe ejerskab hos børnene og deres familier til den fremtidige forandring af Blokland. 

I sensommeren byggede ambassadør-gruppen – sammen med et hold af professionelle – dele af de idéer, de i fællesskab var kommet frem til og allerede havde lavet mini-modeller af. 

Kender du det, at man er tilskuer til folkeskolereformen, undervisningen og lærernes bestræbelser på at få skoledagen med op til 28 elever til at hænge sammen? Man kan være en glad og taknemmelig tilskuer. Eller man kan være en kritisk og frustreret tilskuer. Men man kunne faktisk også vælge som aktiv medborger at give skolen en hånd.

Det er præcis, hvad en gruppe teknisk begavede mennesker har besluttet sig for at gøre i Kanalens Kvarter i Albertslund.

Det hele begyndte en dag, da Flemming Dahl kom ind ad døren til Albertslund Boligsociale Center. "Jeg har en idé om, at jeg vil bygge modeller med kvarterets unge og give dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid. Jeg har hørt, at du er den rette at tale med."

Vil du gerne lære dine naboer bedre at kende? Hvad end naboen er en daginstitution, en skole, et ejendomskontor, et villakvarter, en boligblok, en gammel dame, en træt teenager eller en sprælsk syvårig, så virker det med en byhave.

I Hedemarken i Albertslund blev en byhave starten på et stærkt fællesskab i bydelen. Et samarbejde i kvarteret havde før været forsøgt. Men med Byhaven 2620 har aktørerne i området fundet noget at være sammen om, som er relevant for alle: Vuggestuebørn, klubdrenge, børnefamilier, pensionister, rig, fattig og forskellige kulturer.

Byhaven 2620 startede i 2014, som et boligsocialt samarbejde mellem boligafdelingen AKB Hedemarken og det lokale Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken. Men siden er Herstedlund Skole, daginstitutionen Lindegården, Ungehuset Hedemarken og flere aktive beboere kommet med i samarbejdet, som kaldes 'Byhavens Hænder'.