ABC Blog

En drengegruppe fik lov at hænge ud i beboercafeen, indtil cafeen lukkede for vinteren. Nu må de selv til at organisere en ugentlig aften i fælleshuset

Forestil dig, at du og dine venner ikke har noget sted at være. At problemet er så stort, at I må droppe at ses.

-Det er ikke fedt, især om vinteren bliver det besværligt, for vi kan ikke være ude, siger Burak, der er en del af en drengegruppe på op mod 20 unge. De har spillet fodbold på samme hold og er vokset op sammen i Albertslund Nord.

Arbejdet i hønselauget i Hedemarken koster en del timer, men er dejligt let at gå til. 62-årige Sus Serup får meget mere end frisklagte æg ud af det

Da hun først blev en del af hønselauget, var det mest for at få frisklagte, billige æg. Men hun var lidt nervøs for, om laugets faste forpligtelser var for meget for hende.

62-årige Sus Serup slår først en latter op, men så bliver hun alvorlig:

Lis Riemenschneider er ikke bleg for at hilse på nye eller ukendte beboere for at få en snak. Det giver hende oplevelser og i nogle tilfælde nye venskaber.

Peter Højsholt flyttede hertil efter 50 år i et parcelhuskvarter, hvor han kendte de fleste, gik til vejfester og så flere af naboerne privat. Så da han i en alder af 81 blev enlig og flyttede til en lejlighed i Hedemarksvænge, var det med en vis ængstelse.

- Jeg kendte ikke nogen mennesker her. Jeg var usikker på, om jeg kunne vænne mig til at bo i lejlighed. Og jeg var bekymret over, om kvarteret havde det gode naboskab, jeg var vant til.

76-årige Lars Bugge erstattede et travlt arbejdsliv med en livlig hverdag som pensionist. Som frivillig skaber han gode rammer for andres samvær

Han var altid på arbejde. Han kunne se tilbage på en lang og lykkelig karriere som tjener i Aalborg, England, Glostrup og Taastrup, havde serveret på natklubber, sommerrestauranter og som selvstændig kroeejer. Men for cirka fem år siden, i en alder af 71 år, kunne han godt se, at jobbet havde slugt størstedelen af hans kræfter. Og da hans alder betød, at pensionsalderen nærmede sig, begyndte han at frygte at ende i den helt store tomhed.

-Du er fuldstændig lost uden et arbejde, siger han. -Jeg ser da mange ældre mennesker, der sidder og ligesom ikke er til stede. De har det der tomme blik i øjnene. Der er virkelig mange mennesker, der er ensomme.

Nogle gange kan det være godt at blive presset en smule.

Da Kaltoum Belmouhand for fem år siden blev opfordret til at blive bydelsmor, sagde hun blankt nej.

- Jeg havde slet ikke tid. Ikke engang til at læse papirerne om projektet. Jeg havde jo travlt med arbejde, med at køre drengene til fodbold, hjælpe dem med lektier og den slags, siger den i dag 41-årige Albertslund-borger.

Har I et fælles vaskeri, der hvor du bor? Fælles selskabslokaler? Fælles legeplads? Hvorfor så ikke også en fælles bagehytte? Det særlige ved at bo alment er netop de gode muligheder for at skabe fællesskab. Det seneste bevis på dette i Hedemarken i Albertslund er, at man nu kan bage fladbrød over bål midt i boligområdet.

Når du går en tur ned igennem Hedemarken, støder du automatisk på den lille bagehytte, som ligger lige ved siden af vaskeriet. Ud af skorstenen snor røgen sig op mod himlen, og igennem vinduerne kan du se en forsamling damer sidde på gulvet og bage tyrkisk brød. Det er en lang og besværlig proces, og derfor bages der store portioner ad gangen, som ender i store stakke hjemme i fryserne. Allerhelst skal man være 3-5 personer om arbejdet; én, der ruller dej ud, én, som fylder dejen med feta og forårsløg, og én, som bager brødet på den gloende ovn. Den sidste dame i huset folder og pakker brødet.

Det er en meget social måde at bage på, og man bliver nødt til at alliere sig med nogen, man kender, og som har tid til at hjælpe med bagningen. Gülizar Tas fortæller: ”Det er en rigtig hyggelig måde at tilberede mad på, og der bliver grinet meget. Når der bages, kommer der altid nogen og banker på. De kommer forbi for at drikke te og sidde og hygge, imens de andre bager. Hvis bagehytten ikke havde været her, havde de siddet alene i lejligheden, men nu har de mulighed for at komme lidt ud og hygge sig blandt andre - det giver bare en bedre livskvalitet!”

I foråret 2016 blev fælleshuset i Blokland anvendt til at samle 5-7 børn i alderen 10-13 år fra Blokland. Børnene mødte hver tirsdag eftermiddag frivilligt op til krævende idéudviklingsøvelser omkring tematikker som tryghed, fællesskab og mødesteder.

Børnene havde tilmeldt sig ambassadør-gruppen for projektet Børn Bygger Blokken – et projekt, der havde til formål at få børnene idéer til, hvordan udearealerne i Blokland kan blive mere attraktive for børn og unge samt skabe ejerskab hos børnene og deres familier til den fremtidige forandring af Blokland. 

I sensommeren byggede ambassadør-gruppen – sammen med et hold af professionelle – dele af de idéer, de i fællesskab var kommet frem til og allerede havde lavet mini-modeller af. 

Kender du det, at man er tilskuer til folkeskolereformen, undervisningen og lærernes bestræbelser på at få skoledagen med op til 28 elever til at hænge sammen? Man kan være en glad og taknemmelig tilskuer. Eller man kan være en kritisk og frustreret tilskuer. Men man kunne faktisk også vælge som aktiv medborger at give skolen en hånd.

Det er præcis, hvad en gruppe teknisk begavede mennesker har besluttet sig for at gøre i Kanalens Kvarter i Albertslund.

Det hele begyndte en dag, da Flemming Dahl kom ind ad døren til Albertslund Boligsociale Center. "Jeg har en idé om, at jeg vil bygge modeller med kvarterets unge og give dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid. Jeg har hørt, at du er den rette at tale med."

Hvad skal der til, for at vi tager aktiv del i det sociale liv og miljø det sted, vi bor? Man kan jo bruge sin fritid på så utroligt mange andre meningsfulde ting. Måske kan du hente inspiration i ABC's frivilligpolitik.

I Albertslund er der en lang og stolt tradition for aktivt medborgerskab og beboerdemokrati. Engagementet har imidlertid i de senere årtier været for nedadgående, og nogle steder er det kun et fåtal af beboerne, der tager aktivt del i boligafdelingens liv og udvikling. Det oplever man også andre steder i landet. Beboermøderne/afdelingsmøderne, hvor de vigtige beslutninger træffes, er ikke overrendte, og for en smal afdelingsbestyrelse kan det i sagens natur være en udfordring at repræsentere beboergrupper, som er et helt andet sted i livet end en selv. Derfor har mange bestyrelser et ønske om, at flere beboere og andre beboergrupper bliver inddraget i boligområdernes liv. Men hvad skal der til, for at det sker?

Siden 2008 har vi i Albertslund Boligsociale Center arbejdet med inddragelse, netværk og demokrati. Opgaven har været at få flere beboere til at engagere sig i deres boligområde og føle et ejerskab også uden for deres egen dørtærskel - med alt hvad det har af afledte positive effekter, såsom netværk, forskønnelse og tryghed.

Hvad kræver det at implementere et projekt som Bydelsmødre i en by som Albertslund? Hvilke udfordringer støder man ind i, når man går i gang med at række hånden ud for at hjælpe kvinder i eget netværk? Hør Ferial og Nina, Bydelsmødre i Albertslund, evaluere på, hvorfor det er så vigtigt at skabe tillid i deres arbejde, og hvilke områder de har måtte lægge flest kræfter i.

I Albertslunds boligsociale helhedsplan for 2013-2016 havde styregruppen i Albertslund Nord valgt at arbejde for at få Bydelmødre til området. I 2014 blev de første 12 kvinder med forskellige etniske baggrunde uddannet til at kunne hjælpe kvinder i Albertslund. Gruppen består af kvinder, der taler somali, tyrkisk, arabisk, urdu og dansk.

I videoklippet fortæller Ferial og Nina om, hvorfor de er Bydelsmødre

Tænk, hvis noget af det, der ikke betyder noget for dig, er guld for andre. Og tænk, hvis du kunne låne det ud eller dele det, og måske endda få noget bedre i bytte. Se dig omkring. Måske går du hver dag, uden at bemærke det, forbi en overset ressource. En person, en virksomhed, et byrum eller – som her – et lokale. 

I april 2016 åbnede det almene boligområde Blokland (www.blokland.dk) et midlertidigt kreativt arbejdsfællesskab i en nedlagt daginstitution. Siden kommunen lukkede børnehaven fire år tidligere, var de 413 m2 ikke blevet genudlejet, fordi de ventede på en stor renovering af hele bebyggelsen. Fordums børnestemmer og summende aktivitet på legepladsen var afløst af mørke, forladte og gabende tomme lokaler. Bebyggelsen havde her en oplagt ressource, som gik til spilde. 

Afdelingsbestyrelsen besluttede sammen med den boligsociale indsats at sætte lokalerne i spil. Men hvem kan bruge lokaler, som er ramponerede, har malerier af grise og superhelte på væggene, og som kun er på lånt tid? Og hvordan kommer det også boligområdet til gode? 

I Kanalens Kvarter i Albertslund har de to afdelingsbestyrelser i samarbejde med ABC gennem flere år arbejdet på at få etableret en beboercafé i et tomt lokale. Det var et stort ønske at skabe et sted, hvor man kunne samles i boligområdet. En dag blev det virkelighed og der stod et færdigt lokale med køkkenfaciliteter. I dag er caféen, Café 72, et sted med liv og med mange forskellige aktiviteter. En fast gruppe på 14 frivillige beboere står for at drive caféen. Men hvorfor er det overhovedet en god idé med en beboercafé og hvad skal man være opmærksom på? Det kan du læse mere om herunder.

1. Alle kan være medVi arbejder i Albertslund efter ABCD metoden (Asset-Based Community Development) og fokuserer således dels på de fysiske ressourcer, men også på de menneskelige ressourcer i et boligområde. En café rummer en bred palette af arbejdsopgaver. Der er nogle, der skal lave kommunikation, nogle skal lave mad, nogle som udvikler nye arrangementer og nogle der rydder op og vasker op. Alle er lige vigtige, og ingen kan undværes.  De forskellige opgaver betyder, at vidt forskellige mennesker kan bidrage på hver deres måde og med deres forskellige forudsætninger og ressourcer. Det betyder, at der derfor i en café er mulighed for at skabe netværk og kendskab på tværs af grupper, som ellers ikke ville have kontakt med hinanden i boligområdet. En stor fordel for naboskabet og trygheden. Læs mere om ABCD her http://www.abcdinstitute.org/ 

Vil du gerne lære dine naboer bedre at kende? Hvad end naboen er en daginstitution, en skole, et ejendomskontor, et villakvarter, en boligblok, en gammel dame, en træt teenager eller en sprælsk syvårig, så virker det med en byhave.

I Hedemarken i Albertslund blev en byhave starten på et stærkt fællesskab i bydelen. Et samarbejde i kvarteret havde før været forsøgt. Men med Byhaven 2620 har aktørerne i området fundet noget at være sammen om, som er relevant for alle: Vuggestuebørn, klubdrenge, børnefamilier, pensionister, rig, fattig og forskellige kulturer.

Byhaven 2620 startede i 2014, som et boligsocialt samarbejde mellem boligafdelingen AKB Hedemarken og det lokale Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken. Men siden er Herstedlund Skole, daginstitutionen Lindegården, Ungehuset Hedemarken og flere aktive beboere kommet med i samarbejdet, som kaldes 'Byhavens Hænder'.