Mai Green Petersen

Den socialøkonomiske virksomhed VOKS, som ABC har været fødselshjælper for, har nu snart været i gang i hen i mod to år. Det betyder, at vi stadig har godt et år tilbage til at konsolidere virksomheden, før etableringsstøtten fra VELUX FONDEN ophører. Der er stadig et stykke vej, og covid-19 har ikke gjort vejen kortere; VOKS’ kerneydelse: bæredygtige plantedekorationer til virksomheders receptioner, mødelokaler og kantiner har selv sagt været hårdt ramt af nedlukningen af Danmark. Men der er alligevel sket virkelig meget på to år, og vi tror stadig så meget på VOKS!

Vi er klar til at give vores første anbefalinger til andre boligorganisationer eller boligsociale partnerskaber, der ønsker sig socialøkonomi som en motor for beskæftigelse, uddannelse eller udvikling i et alment boligområde.

 

 

Hold nu op, hvor vi er glade for, at der er kommet en ny socialøkonomisk virksomhed i byen!

Måske har du fulgt med i ABC’s bestræbelser på at skabe en virksomhed, der både kan sælge et meningsfuldt, efterspurgt produkt OG tilbyde et lokalt og rummeligt arbejdsfællesskab for ledige, der lige nu befinder sig langt fra det almindelige arbejdsmarked?

Ellers kan du læse tidligere indlæg her:Vejen til en socialøkonomisk virksomhed ogSådan kan du teste dit produkt ved start af socialøkonomisk virksomhed.

"Aaaar… er der nogen, der skal kunne få udbetalt løn i den dér butik?” Jeg har mødt stor begejstring, men også moderat skepsis, når jeg har fortalt venner og kollegaer om tankerne bag den socialøkonomiske virksomhed, som vi arbejder på at få op at stå. Ja! Det er helt klart meningen, at der skal være ordinært ansatte. Der er brug for faglighed og ledelse for at drive virksomheden. Og ja, der skal sælges RIGTIGT meget, for at det kan løbe rundt. Og kommer der nu kunder i biksen? Eller er det bare os, der synes, at bæredygtige plantedekorationer i genbrug er en genial idé?

Lone Troja Kaas har tidligere skrevet om vores arbejde med at fremme socialøkonomi i Albertslund. Det var, da vi skulle generere idéen til en virksomhed. Det kan du læse om her. 

Nu er vi kommet så langt, at vi har afprøvet idéen i praksis. Og vi vil gerne dele de nye erfaringer med jer her. Måske til inspiration for dig, der også har brug for at teste et produkt. 

I 2005 mødte jeg en skøn teenager med palæstinensisk baggrund. Hun henvendte sig sammen med et par andre piger, fordi hun drømte om at blive journalist og gerne ville starte et ungdomsmagasin. I en tid hjalp jeg dem med at finde kontakter, som de kunne bruge til at få omsat planen til virkelighed. De deltog også i et beboerblads-kursus og skrev flere artikler til Nordstjenen, der var beboerbladet i Albertslund Nord - også kendt som "gårdene".

Souha Al-Mersal hed pigen, som var både ambitiøs og målrettet. Siden har jeg fulgt hende lidt på facebook og på hendes blog www.souhaalmersal.com. Og nu 12 år senere, hvor jeg er ved at ansætte juniorjournalister, får jeg lyst til at spørge hende, hvordan det gik med drømmen, og dele lidt af hendes liv med jer her.  Så nu skal I bare høre, hvad hun svarede: 

Hvad er dit stærkeste minde fra Albertslund?

Dét, jeg husker bedst fra min barndom i Albertslund er de lune sommeraftener, hvor jeg legede med andre børn i vores gård. Vi gemte os bag buskene, legede dåseskjul, plukkede blommer eller byggede huler mellem de grønne træer. Engang husker jeg, at vi slæbte en gammel lænestol ind i vores ’hule’, som lå mellem buskene. Vi kunne altid finde på at slæbe gammel skrammel til vores ’ hemmelige gemmested’. Det var trygt og nærværende at bo i gårdene. Vennekredsen var mangfoldig, og børnenes latter bredte sig i horisonten. Alle kendte børn fra forskellige baggrunde, og man overhørte altid både tyrkiske, pakistanske og arabiske dialekter om dagen. Nogle gange, når vi var heldige, fik vi tilbudt et stykke tyrkisk fladbrød af vores underbo, som kunne redde vores dag.  

Kender du det, at man er tilskuer til folkeskolereformen, undervisningen og lærernes bestræbelser på at få skoledagen med op til 28 elever til at hænge sammen? Man kan være en glad og taknemmelig tilskuer. Eller man kan være en kritisk og frustreret tilskuer. Men man kunne faktisk også vælge som aktiv medborger at give skolen en hånd.

Det er præcis, hvad en gruppe teknisk begavede mennesker har besluttet sig for at gøre i Kanalens Kvarter i Albertslund.

Det hele begyndte en dag, da Flemming Dahl kom ind ad døren til Albertslund Boligsociale Center. "Jeg har en idé om, at jeg vil bygge modeller med kvarterets unge og give dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid. Jeg har hørt, at du er den rette at tale med."

Hvad skal der til, for at vi tager aktiv del i det sociale liv og miljø det sted, vi bor? Man kan jo bruge sin fritid på så utroligt mange andre meningsfulde ting. Måske kan du hente inspiration i ABC's frivilligpolitik.

I Albertslund er der en lang og stolt tradition for aktivt medborgerskab og beboerdemokrati. Engagementet har imidlertid i de senere årtier været for nedadgående, og nogle steder er det kun et fåtal af beboerne, der tager aktivt del i boligafdelingens liv og udvikling. Det oplever man også andre steder i landet. Beboermøderne/afdelingsmøderne, hvor de vigtige beslutninger træffes, er ikke overrendte, og for en smal afdelingsbestyrelse kan det i sagens natur være en udfordring at repræsentere beboergrupper, som er et helt andet sted i livet end en selv. Derfor har mange bestyrelser et ønske om, at flere beboere og andre beboergrupper bliver inddraget i boligområdernes liv. Men hvad skal der til, for at det sker?

Siden 2008 har vi i Albertslund Boligsociale Center arbejdet med inddragelse, netværk og demokrati. Opgaven har været at få flere beboere til at engagere sig i deres boligområde og føle et ejerskab også uden for deres egen dørtærskel - med alt hvad det har af afledte positive effekter, såsom netværk, forskønnelse og tryghed.

Tænk, hvis noget af det, der ikke betyder noget for dig, er guld for andre. Og tænk, hvis du kunne låne det ud eller dele det, og måske endda få noget bedre i bytte. Se dig omkring. Måske går du hver dag, uden at bemærke det, forbi en overset ressource. En person, en virksomhed, et byrum eller – som her – et lokale. 

I april 2016 åbnede det almene boligområde Blokland (www.blokland.dk) et midlertidigt kreativt arbejdsfællesskab i en nedlagt daginstitution. Siden kommunen lukkede børnehaven fire år tidligere, var de 413 m2 ikke blevet genudlejet, fordi de ventede på en stor renovering af hele bebyggelsen. Fordums børnestemmer og summende aktivitet på legepladsen var afløst af mørke, forladte og gabende tomme lokaler. Bebyggelsen havde her en oplagt ressource, som gik til spilde. 

Afdelingsbestyrelsen besluttede sammen med den boligsociale indsats at sætte lokalerne i spil. Men hvem kan bruge lokaler, som er ramponerede, har malerier af grise og superhelte på væggene, og som kun er på lånt tid? Og hvordan kommer det også boligområdet til gode? 

Har du brug for at tage temperaturen på dit boligområde? Eller at holde øje med, om trivslen bliver større eller mindre over tid? Det har vi i Albertslund Boligsociale Center og de deltagende almene boligafdelinger gjort en hel del ud af.

En af de ting, som det boligsociale arbejde bidrager til, er øget social kapital i boligområderne. Social kapital er den tillid og merværdi, der opstår, når mennesker mødes, og ressourcer bringes sammen. Men hvordan måler man den sociale kapital? Vi ved godt selv, om der er høj eller lav social kapital i de sammenhænge, vi som mennesker er involveret i. Men i disse monitoreringstider er det vigtigt at kunne dokumentere udviklingen, og måle om ens indsats har en effekt.

I Albertslund har vi siden 2008 med 3-4 års mellemrum gennemført store naboskabsundersøgelser ved hjælp af redskabet naboskabet.dk. Redskabet er et gratis tilgængeligt spørgeskema, og det er efter min overbevisning det bedste bud på en seriøs måling. Der er masser af ting, man kan indvende vedrørende valget af spørgsmål og udformningen. Men hvis nogen kender til et bedre redskab, vil jeg gerne høre om det…

Vil du gerne lære dine naboer bedre at kende? Hvad end naboen er en daginstitution, en skole, et ejendomskontor, et villakvarter, en boligblok, en gammel dame, en træt teenager eller en sprælsk syvårig, så virker det med en byhave.

I Hedemarken i Albertslund blev en byhave starten på et stærkt fællesskab i bydelen. Et samarbejde i kvarteret havde før været forsøgt. Men med Byhaven 2620 har aktørerne i området fundet noget at være sammen om, som er relevant for alle: Vuggestuebørn, klubdrenge, børnefamilier, pensionister, rig, fattig og forskellige kulturer.

Byhaven 2620 startede i 2014, som et boligsocialt samarbejde mellem boligafdelingen AKB Hedemarken og det lokale Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken. Men siden er Herstedlund Skole, daginstitutionen Lindegården, Ungehuset Hedemarken og flere aktive beboere kommet med i samarbejdet, som kaldes 'Byhavens Hænder'.

I 2016 gentog fire boligområder med ABC's hjælp en stor naboskabsundersøgelse. Alle områder har foretaget samme undersøgelsen en eller flere gange tidligere, så det er muligt at se, hvordan trivslen i boligområderne har udviklet sig over 3-8 år. Til undersøgelsen er benyttet naboskabet.dk, som også giver mulighed for at måle boligområdet i forhold til et gennemsnit af lignende boligområder, der har gennemført undersøgelsen inden for det seneste år.

Naboskabet.dk måler på syv forskellige parametre: Den generelle tilfredshed med at bo i områdetNaboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?Beboernes kontakter uden for området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.Trygheden – hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i området?Det fysiske miljø – hvor meget glæde har man af faciliteterne, og hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?Ressourcer i boligområdet – forstået som, hvor meget man laver sammen i området. Er der lyst og energi til mere?Accept af forskellighed – tolerancen over for, at der bor personer i området, som er anderledes end en selv?

Der er stillet i alt 73 spørgsmål til de voksne, lidt færre til børn og unge. Svarene samles i trafiklys-illustrationer, der viser tendenserne for de syv parametre. Grøn farve illustrerer positive svar, rød negative svar, og gul neutrale svar. Man kan også vælge at dykke ned i de enkelte spørgsmål, hvis der er noget specifikt, man vil undersøge nærmere.

Stor deltagelse

Alle beboere på 6 år og opefter er blevet spurgt. Og deltagelsen i undersøgelsen har været imponerende.