Jakob Fälling

Skoleeleven Arben fra 8. klasse var ikke sikker, da han gik i gang. Ikke sikker på, hvad han ville med sin skole. Og slet ikke klar over, hvilken uddannelse, han skulle have. Da han i starten af skoleåret blev erklæret ”ikke udannelsesparat,” blev han endnu mere usikker.  

Arben, der var 14 år, meldte sig til det nye valgfag Uddannelsesvalg på sin skole, Herstedøster Skole. Et valgfag, som er udviklet af Albertslund Boligsociale Center og UU Vestegnen som et forsøg.  

-Da vi startede, var de som en sæk lopper. De var lidt svære at styre, siger boligsocial koordinator Lam Truong om de 10 elever, der startede i efteråret 2018 på anden årgang af faget Uddannelsesvalg.  

Personlig coaching samt en rar og tryg base var nøglen for en del ledige beboere, som søgte efter job. Netværket i Hedemarken i 2018 og 2019 blev alt andet end det netværk, det var tænkt som. 

Det var rent ud sagt en kæmpe nedtur, da 56-årlige Lone N. i januar 2018 blev fyret fra sit job i administrationen i en produktionsvirksomhed. Det var egentlig ikke pengene, det kneb med, for hun var fritstillet og kunne i ro og mag søge nogle andre stillinger. Men det var svært at få CV’et til at spille, og Lone har aldrig været den, der var god til at reklamere for sine egne kompetencer.  

-Jeg vil sige, at jeg gik i stå derhjemme. Jeg var bitter på min gamle arbejdsplads og ked af det. Jeg var ikke udenfor en dør i fem uger, siger Lone N. 

Menuen stod på god mad, hygge og viden ved en række familieaftener i flere kvarterer i Albertslund 2018-2019. Det viste sig, at målgruppen havde brug for mere viden og socialt samvær. 

Det er den korte konklusion på et utraditionelt samarbejde indenfor familie og forebyggelse, som er startet i beboercaféer i flere kvarterer i 2018.Ideen går i korte træk ud på at invitere familier fra kvarteret ned på gratis aftensmad og samvær i et hyggeligt lokale i deres eget kvarter. Og selvom det sociale samvær og maden kan være godt og vigtigt i sig selv, er den egentlige pointe, at man får en anden type næring undervejs. 

Til hver familieaften er der nemlig inviteret en ekspert på et område, som vedrører familien. Under hyggelige, afslappede forhold, og mens børnene leger eller gnasker pastasalat i sig, kan forældrene så høre om vigtige emner som sundhed, opdragelse eller kost. Til aftenerne kom primært familier af anden etnisk baggrund end dansk. Hen over året fik gruppen selskab af etnisk tyrkiske, kurdiske, iranske, pakistanske og danske familier.  

En åben invitation til formiddagskaffe og rundstykker gør det let at kigge ned i fælleshuset og sludre om stort og småt. For nogle beboere er disse møder ren livskvalitet

-Måske skulle du have dig en pekingeser, Ib?

-Nej. Sådan en lille tæppetisser… så vil jeg hellere ha’ en hankat!

En drengegruppe fik lov at hænge ud i beboercafeen, indtil cafeen lukkede for vinteren. Nu må de selv til at organisere en ugentlig aften i fælleshuset

Forestil dig, at du og dine venner ikke har noget sted at være. At problemet er så stort, at I må droppe at ses.

-Det er ikke fedt, især om vinteren bliver det besværligt, for vi kan ikke være ude, siger Burak, der er en del af en drengegruppe på op mod 20 unge. De har spillet fodbold på samme hold og er vokset op sammen i Albertslund Nord.

Arbejdet i hønselauget i Hedemarken koster en del timer, men er dejligt let at gå til. 62-årige Sus Serup får meget mere end frisklagte æg ud af det

Da hun først blev en del af hønselauget, var det mest for at få frisklagte, billige æg. Men hun var lidt nervøs for, om laugets faste forpligtelser var for meget for hende.

62-årige Sus Serup slår først en latter op, men så bliver hun alvorlig:

Lis Riemenschneider er ikke bleg for at hilse på nye eller ukendte beboere for at få en snak. Det giver hende oplevelser og i nogle tilfælde nye venskaber.

Peter Højsholt flyttede hertil efter 50 år i et parcelhuskvarter, hvor han kendte de fleste, gik til vejfester og så flere af naboerne privat. Så da han i en alder af 81 blev enlig og flyttede til en lejlighed i Hedemarksvænge, var det med en vis ængstelse.

- Jeg kendte ikke nogen mennesker her. Jeg var usikker på, om jeg kunne vænne mig til at bo i lejlighed. Og jeg var bekymret over, om kvarteret havde det gode naboskab, jeg var vant til.

76-årige Lars Bugge erstattede et travlt arbejdsliv med en livlig hverdag som pensionist. Som frivillig skaber han gode rammer for andres samvær

Han var altid på arbejde. Han kunne se tilbage på en lang og lykkelig karriere som tjener i Aalborg, England, Glostrup og Taastrup, havde serveret på natklubber, sommerrestauranter og som selvstændig kroeejer. Men for cirka fem år siden, i en alder af 71 år, kunne han godt se, at jobbet havde slugt størstedelen af hans kræfter. Og da hans alder betød, at pensionsalderen nærmede sig, begyndte han at frygte at ende i den helt store tomhed.

-Du er fuldstændig lost uden et arbejde, siger han. -Jeg ser da mange ældre mennesker, der sidder og ligesom ikke er til stede. De har det der tomme blik i øjnene. Der er virkelig mange mennesker, der er ensomme.

Nogle gange kan det være godt at blive presset en smule.

Da Kaltoum Belmouhand for fem år siden blev opfordret til at blive bydelsmor, sagde hun blankt nej.

- Jeg havde slet ikke tid. Ikke engang til at læse papirerne om projektet. Jeg havde jo travlt med arbejde, med at køre drengene til fodbold, hjælpe dem med lektier og den slags, siger den i dag 41-årige Albertslund-borger.