Nyeste blogindlæg

Ingrid Branner

blogger om naboskab og trivsel i almene boligområder.
Mit navn er Ingrid Branner. Jeg er 51 år gammel, og bor i Vanløse sammen med min mand Ulrik  og vores to børn på henholdsvis 13 og 18 år. Jeg elsker at køre på Mountain-bike, designe og sy tøj og rode i haven. Jeg er uddannet antropolog og har arbejdet som projektleder og konsulent blandt andet i Dansk Røde Kors og i Ældre Sagen. Begge s...teder med fokus på, hvordan frivillige kan gøre en afgørende forskel for f.eks. ensomme. Der er desværre alt for mange både unge og gamle, der føler sig uden for fællesskabet i Danmark. Det brænder jeg for at lave om på – lige som jeg brænder for at være med til at få naboskab og trivsel til at blomstre. Vi kan nemlig alle spille en rolle, tage ejerskab, kigge ind til naboen, samle skrald, give kollegaen en hånd eller lave mad til en fællesspisning. Intet er for småt ?. Du finder mig som oftest i Blokland, hvor jeg er kontaktperson. Ring til mig på 60354672 eller mail inb@bo-vest.dk More
sep
27

Uddannelse & beskæftigelse i renoveringsprojekter i Albertslund – status

sjakket-forside

Albertslund Boligselskab og Vridsløselille Andelsboligforening renoverer de kommende 5 år for næsten 3 milliarder kr. alene i boligafdelingerne Galgebakken, Solhusene, Hyldespjældet, Nord/Bæk & Fosgården, Blokland og Toften. Det er nu ca. halvandet år siden, at Albertslund Boligsociale Center startede en indsats for, at renoveringsprojekterne også påvirker uddannelses- og beskæftigelsesniveauet positivt i Albertslund. Det er et passende tidspunkt at gøre status.

Hvilke erfaringer vi har gjort os? Hvilke mål har vi nået?

I det forgangne år har vi arbejdet på flere fronter; alle dog med samme formål; at få flere borgere fra Albertslund i uddannelse eller i job samt at understøtte trivslen i de boligområder, der skal renoveres. De forskellige arbejdsindsatser kan ses her: 

 

Continue reading
  2497 Hits
0 Comments
2497 Hits
  0 Comments
sep
16

Åben jobvejledning

noreen

Hver onsdag fra 13.00 -15.00 er der Åben Vejledning i Fælleshuset i Blokland. ABC samarbejder med jobcentret om den fremskudte indsats, der er målrettet voksne over 25 år.

Vi er altid to til at give en hjælpende hånd med at skrive en ansøgning eller et CV.  Vi hjælper også med jobsøgning, forberedelse til jobsamtale, kontakt til sagsbehandlere, spørgsmål til Jobnet og oversættelse af udenlandske uddannelsespapirer.

Den åbne vejledning er frivillig og er både for ledige og for dem, der er på udkig efter et nyt job, eller måske en opkvalificering eller uddannelse.

Continue reading
  1246 Hits
0 Comments
1246 Hits
  0 Comments
jun
01

Mens vi venter på renoveringen...

byggesag

I 2012 godkendte beboerne i Blokland den foreløbige helhedsplan, og sagde derved ja til, at deres boliger skulle renoveres. Det blev startskuddet til en lang proces, der på ingen måde er færdig endnu – her godt 8 år senere. Måske sker det første spadestik i første kvartal af 2021. I dette blog-indlæg stopper vi op for en kort bemærkning og samler de erfaringer, som vi har gjort os til dags dato om kommunikation og beboerinddragelse. Forhåbentlig kan de tjene som inspiration og læring, når andre renoveringer skal planlægges.

 Forventningens glæde

Helhedsplanen blev godkendt på et stormøde i 2012. Rigtig mange beboere var mødt op, og forventningens glæde var stor. Nu skete der endelig noget. 

Netop optimisme og fastholdelse af engagementet er ifølge både Gertrud Gelting og Qasir Mirza, det vanskeligste at opretholde. De er begge medlemmer af afdelingsbestyrelsen i Blokland og meget aktive i byggesagen: ”Det trækker ud, man mister overblikket og engagementet daler blandt beboerne. Børn bygger Byen, hvor børn i Blokland kom med deres bud på, hvordan det nye Blokland skulle være, var supergodt. I det hele taget var der virkelig god energi til at starte med, men nu er det vanskeligere at holde gejsten oppe – selv for os ”, siger Gertrud Gelting.

Continue reading
  4857 Hits
0 Comments
4857 Hits
  0 Comments
feb
19

Byder du de nye velkomne?

guldkorn-velkomst

Vi har nok alle prøvet det. At være helt ny. På arbejdet eller privat. Ny til et møde, til en aktivitet eller til et bestyrelsesmøde. Ny tilflytter i et boligområde. Det kan være rigtig svært, og det kan betyde en verden til forskel, hvis man bliver taget godt imod.

Indsamling af 'best practise'

I 2018 afholdt ABC et netværksmøde om ”Den gode velkomst”. Dagens startede med fire konkrete eksempler fra henholdsvis Hedemarken, Blokland, Albertslund Nord og Kanalens kvarter, hvor den ”gode velkomst” har gjort en stor forskel.

Derefter holdt Diakon Conny Hjelm oplæg om ”De vigtigste ingredienser i den gode velkomst”. Hun stillede skarpt på, hvad der skal til for, at man føler sig velkommen. Men kom også ind på, hvordan vi også kan blive bedre til at byde dem velkomne, som af forskellige årsager kan være lidt vanskeligere at rumme i frivillige fællesskaber.

Continue reading
  5020 Hits
0 Comments
5020 Hits
  0 Comments
feb
04

Har I også problemer med affaldssortering i jeres boligområde?

storskraldsudfordringerne
Brug for ny inspiration og gode råd til affaldssortering? Så læs videre, og få del i ABCs erfaringer fra kampagne for bedre håndtering af storskrald.

Problemerne med især storskrald er store i Albertslund Nord (501 lejemål med ca. 1.680 beboere). Ejendomskontoret bruger godt 20 timer om ugen kun på storskrald. Timeantallet er ikke det eneste problem. De store mængder storskrald gør også, at skraldebilen ikke tømmer den almindelige dagrenovation. Skraldemændene kan simpelthen ikke komme til containerne i affaldsøen.

Ejendomskontoret kontaktede ABC, og sammen udviklede vi en forsøgskampagne, der involverede to affaldsøer (56 lejemål). Med få ord ville vi:

appellere til beboerne om hjælp.spørge beboerne til råds.gøre det i en glad tone, gerne humoristisk – og overraskende.personificere kommunikationen: Konkrete ejendomsfunktionærer er afsendere.involvere børnene.gøre alt materiale genkendeligt, klart og let forståeligt. 

 

Continue reading
  6033 Hits
0 Comments
6033 Hits
  0 Comments