ABC Blog

Vi har nok alle prøvet det. At være helt ny. På arbejdet eller privat. Ny til et møde, til en aktivitet eller til et bestyrelsesmøde. Ny tilflytter i et boligområde. Det kan være rigtig svært, og det kan betyde en verden til forskel, hvis man bliver taget godt imod.

Indsamling af 'best practise'

I 2018 afholdt ABC et netværksmøde om ”Den gode velkomst”. Dagens startede med fire konkrete eksempler fra henholdsvis Hedemarken, Blokland, Albertslund Nord og Kanalens kvarter, hvor den ”gode velkomst” har gjort en stor forskel.

Derefter holdt Diakon Conny Hjelm oplæg om ”De vigtigste ingredienser i den gode velkomst”. Hun stillede skarpt på, hvad der skal til for, at man føler sig velkommen. Men kom også ind på, hvordan vi også kan blive bedre til at byde dem velkomne, som af forskellige årsager kan være lidt vanskeligere at rumme i frivillige fællesskaber.

Brug for ny inspiration og gode råd til affaldssortering? Så læs videre, og få del i ABCs erfaringer fra kampagne for bedre håndtering af storskrald.

Problemerne med især storskrald er store i Albertslund Nord (501 lejemål med ca. 1.680 beboere). Ejendomskontoret bruger godt 20 timer om ugen kun på storskrald. Timeantallet er ikke det eneste problem. De store mængder storskrald gør også, at skraldebilen ikke tømmer den almindelige dagrenovation. Skraldemændene kan simpelthen ikke komme til containerne i affaldsøen.

Ejendomskontoret kontaktede ABC, og sammen udviklede vi en forsøgskampagne, der involverede to affaldsøer (56 lejemål). Med få ord ville vi:

appellere til beboerne om hjælp.spørge beboerne til råds.gøre det i en glad tone, gerne humoristisk – og overraskende.personificere kommunikationen: Konkrete ejendomsfunktionærer er afsendere.involvere børnene.gøre alt materiale genkendeligt, klart og let forståeligt. 

 

Startskuddet til Albertlunds boligsociale helhedsplan for 2017-20 er også blevet starten på et nyt forum i det boligsociale samarbejde – nemlig det, vi kalder ressourcenetværk. 

Tanken er at videreudvikle de gode erfaringer, som vi gennem årene har opnået med det, som vi tidligere kaldte arbejdssekretariatet. Her mødtes forskellige lokale aktører –professionelle og nøglepersoner – i samskabelsens ånd to gange om året for at drøfte et givent emne eller en lokal udfordring.

Vi har belæg for at tro på, at det styrker det helhedsorienterede perspektiv og skaber rum for det anderledes mulige, når forskellige perspektiver bringes sammen, og lokale ressourcer bringes i spil. Netop denne konstellation medførte, at uventede løsninger kom på bordet, at nye initiativer opstod i samspillet, og ikke mindst at netværket blev styrket på tværs – til glæde for både kommunen, boligselskaberne og beboerne.

"Aaaar… er der nogen, der skal kunne få udbetalt løn i den dér butik?” Jeg har mødt stor begejstring, men også moderat skepsis, når jeg har fortalt venner og kollegaer om tankerne bag den socialøkonomiske virksomhed, som vi arbejder på at få op at stå. Ja! Det er helt klart meningen, at der skal være ordinært ansatte. Der er brug for faglighed og ledelse for at drive virksomheden. Og ja, der skal sælges RIGTIGT meget, for at det kan løbe rundt. Og kommer der nu kunder i biksen? Eller er det bare os, der synes, at bæredygtige plantedekorationer i genbrug er en genial idé?

Lone Troja Kaas har tidligere skrevet om vores arbejde med at fremme socialøkonomi i Albertslund. Det var, da vi skulle generere idéen til en virksomhed. Det kan du læse om her. 

Nu er vi kommet så langt, at vi har afprøvet idéen i praksis. Og vi vil gerne dele de nye erfaringer med jer her. Måske til inspiration for dig, der også har brug for at teste et produkt. 

Har I et fælles vaskeri, der hvor du bor? Fælles selskabslokaler? Fælles legeplads? Hvorfor så ikke også en fælles bagehytte? Det særlige ved at bo alment er netop de gode muligheder for at skabe fællesskab. Det seneste bevis på dette i Hedemarken i Albertslund er, at man nu kan bage fladbrød over bål midt i boligområdet.

Når du går en tur ned igennem Hedemarken, støder du automatisk på den lille bagehytte, som ligger lige ved siden af vaskeriet. Ud af skorstenen snor røgen sig op mod himlen, og igennem vinduerne kan du se en forsamling damer sidde på gulvet og bage tyrkisk brød. Det er en lang og besværlig proces, og derfor bages der store portioner ad gangen, som ender i store stakke hjemme i fryserne. Allerhelst skal man være 3-5 personer om arbejdet; én, der ruller dej ud, én, som fylder dejen med feta og forårsløg, og én, som bager brødet på den gloende ovn. Den sidste dame i huset folder og pakker brødet.

Det er en meget social måde at bage på, og man bliver nødt til at alliere sig med nogen, man kender, og som har tid til at hjælpe med bagningen. Gülizar Tas fortæller: ”Det er en rigtig hyggelig måde at tilberede mad på, og der bliver grinet meget. Når der bages, kommer der altid nogen og banker på. De kommer forbi for at drikke te og sidde og hygge, imens de andre bager. Hvis bagehytten ikke havde været her, havde de siddet alene i lejligheden, men nu har de mulighed for at komme lidt ud og hygge sig blandt andre - det giver bare en bedre livskvalitet!”

”Lone, har du lige tid til at hjælpe mig med at skrive en ansøgning og lave et CV?”

I de fem år, jeg har været ansat i Hedemarken, har tendensen været den samme. Flere gange om ugen kommer der beboere ind og spørger mig eller en af de ansatte på Bibliotek- og Medborgercenteret, om de kan få hjælp til deres ansøgninger og deres CV. Mange spørger også om hjælp til at overskue jobtilbuddene inden for deres branche. Det er ofte borgere, som er jobparate med gode personlige og faglige kvalifikationer, men som af forskellige årsager ikke er så stærke i at bruge en computer, eller som ikke formulerer sig så godt på dansk.

 Jeg har derfor de sidste fem år hjulpet så mange beboere som muligt, men det er et meget tidskrævende arbejde, og ofte har jeg ikke haft tid nok til rådighed. Mange af de beboere, som jeg har hjulpet, har fortalt, hvor svært det er at forblive motiveret efter mange afslag, og har forklaret, hvordan de langsomt mister troen på egne evner, og hvordan håbet om, at de en dag vil få succes i deres jobsøgning, svinder langsomt ind, som tiden går!

Kunne I også godt tænke jer en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet? Der er meget at tænke igennem, før man når så langt. Men vi tror på, at socialøkonomi i fremtiden kan gøre en vigtig forskel i almene boligområder. Derfor deler vi her ud af vores overvejelser og erfaringer hidtil. 

AKB Hedemarken kom i 2014 på listen over særligt udsatte boligområder. Boligområdet faldt lige akkurat for tre af de fem kriterier, der afgør, om man får mærkaten 'særligt udsat':

Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (Hedemarken 40,3 %)Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent (Hedemarken 52,6 %)Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe (Hedemarken 56,2 %).

Da listen over udsatte boligområder udkom i 2015, var der heldigvis flyttet et par nye familier til, som var i arbejde. Det var nok til, at Hedemarken hurtigt kom af listen igen. Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er dog stadig høj - og tæt på grænseværdien. Den boligsociale styregruppe i Hedemarken har derfor valgt at arbejde med Uddannelse & Beskæftigelse i Albertslunds boligsociale helhedsplan for 2017-2020.

Godthåbsparken – også kendt som GP – er der, hvor jeg har boet hele mit liv. Jeg var 1 år, da min far besluttede at flytte hele familien til GP. Vi flyttede hertil, inde fra Nørrebro i København. 

Vi havde set på masser af forskellige huse både i Ishøj, Brøndby osv., men det blev Godthåbsparken, som skulle blive vores. Grunden til, at min far besluttede netop at flytte os her til GP, var nok, at han følte, at dette var det mest rolige og hyggelige sted i forhold til de andre steder han havde kigget på rundt omkring.  

Godthåbsparken består af ret store rækkehuse, med 3 etager. Etagerne består af henholdsvis kælder, stue og køkken og øverst værelserne. I alt er der to toiletter, og huset er et fireværelset hus. Boligerne i Godthåbsparken er ejerboliger. Det var en perfekt størrelse på huset, da vi er fem personer i familien. Vi er tre søskende og så vores forældre.

Nabolaget i GP er noget virkelig fantastisk, folk rundt omkring er kærlige og super flinke, alle passer på hinanden. Man kan være meget åben og fri med sine naboer. Ligegyldigt hvad man har brug for, om det er hjælp eller om det er noget i køleskabet man har brug for. Du kan altid tage over til naboerne og spørge.

I Albertslund Nord holdes der hvert halve år en velkomstbrunch til nye beboere, hvor de nye beboere kan lære om, hvordan det er at bo i Albertslund Nord, og hvordan det fungerer. Juniorjournalisterne har været ude at interviewe Sussi og Allan, som lige er flyttet til i oktober måned.

Sussi Jakobsen og Allan Nielsen bor i en lejlighed i Albertslund Nord. Sammen med Sussi og Allan bor lige nu også Sussis tre børn på 16, 29 og 27 år og hendes svigersøn på 27 år. Allans søn på 10 år bor også med familien hver 3. weekend.

Sussi og Allan boede før i et boligområde, hvor de synes, der var beskidt og meget støj. Det synes de er noget helt andet i Nord. ”Opgangene er rene, og udearealerne bliver passet fint,” fortæller Sussi om området, som for nyligt både er blevet renoveret og har fået nye legeredskaber, boldbaner og opholdssteder.

For mig, er godt naboskab vigtigt. Men ikke altafgørende. Jeg har boet det samme sted i mine snart 19 år, og kun én nabo er flyttet. Jeg bor i rækkehus i Albertslund Syd og har derfor en nabo på hver side. Jeg vil sige, at vores naboskab med begge familier er godt. Det er rart at småsnakke lidt, når man står og skal låse sig ind efter skole, eller når man er på vej ud.

Mine naboer har kendt mig, siden jeg var helt lille, og jeg har mange gange været på besøg og passet deres børn eller hjulpet med diverse ting de havde brug for. Ét år holdt vi nytårsaften sammen, skålede og talte ned til klokken blev tolv. Det er, hvad jeg tænker, er et godt naboskab. Når man som jeg, bor i rækkehus, er det vigtigt at have et godt forhold, eller som det mindste at kunne holde sin nabo ud. Og jeg tænker at det er noget at være taknemmelig for, taget i betragtning af at DR har lavet en hel programserie over nabostride.

Jeg synes kun det er hyggeligt, når man om sommeren sidder i haven og griller og kan høre latter, børnestemmer og bestik på tallerkener på begge sider. Vi har tilmed lavet en lille klokke, som hænger over plankeværket, så hvis vi skal i kontakt med naboerne og man ikke gider stå og råbe, kan man bare hive i snoren. Gennem årene har vi altid hjulpet hinanden, når der har været brug for det. Lige meget om det var en kop sukker eller en ekstra hånd til at slå græsset eller indstille et nyt tv. Og det giver en form for tryghed, at vide, at hvis noget går helt galt, så er hjælpen ikke længere væk end inde på den anden side af væggen.

Kender du det, at du gerne vil have jord under neglene, men ingen have har? Her hvor jeg bor i Blokland i Albertslund, har beboerne mulighed for at få deres eget lille højbed på vores fælles græsplæne. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ for dem, der ikke har mulighed for at bo i hus, at de stadig kan have deres egen lille have, som de kan plante i.

I min familie har vi ikke selv en af de små haver, men for os har aktiviteterne omkring haverne alligevel gjort, at vi har været med i nogle fælles arrangementer og er kommet tættere på vores naboer. Min lillesøster og mine forældre har været med til at bage pizzaer i stenovnen, ud af de ting, der er blevet plantet i en fælleshaven.

Jeg har været ude at tale med Ib, som er en af dem, der har sit eget højbed, se videoen lige her:

Bor du i byen, men har du alligevel lyst til at dyrke dine egne grøntsager? Urban farming kan måske være en mulighed. Familien Bonderup fra Albertslund dyrker selv sine egne grøntsager – selvom det er på et lille areal.

Urban farming er dyrkning af mad i byen. Mange mennesker savner at få jord under neglene og spise mad, som de dyrker selv. Det er derfor populært i byen at have små haver, og fantasien sætter ingen grænser! De fleste har ikke meget plads at dyrke på, så man er nødt til at være lidt kreativ. Man kan både dyrke udendørs og indendørs. Udendørs kan du plante frugt og grønt på din altan, i din egen have, i en fælleshave med dine naboer eller i kolonihaver lidt væk fra, hvor du bor. Indendørs hænger nogle potteplanter op på vægge og i vinduer med plads til krydderurter - det er forskelligt fra familie til familie, hvordan man dyrker grønt.

Lange Eng er et bofællesskab, hvor mange familier bor sammen og har en stor fælles have med bærbuske og æbletræer. Hver familie har derudover mulighed for at dyrke krydderurter, jordbær, ærter eller andet smågrønt på deres terrasse eller i deres forhave, hvor der er plads til krukker og plantekasser. Her bor familien Bonderup, som dyrker nogle af deres egne frugter og grøntsager på deres terrasse. Selvom de kun har enkelte plantekasser, dyrker de alligevel meget forskelligt grønt: Ærter, salat, jordbær, agurker, gulerødder, solbær, brombær, mynte, oregano og mere endnu.

Læs også blogindlægget om Lange Eng.

Forestil dig, at når du kommer hjem fra arbejde, sidder dine børn ikke hjemme i stuen, men er sammen med deres bedste venner, som de nærmest bor sammen med.

Et bofællesskab er et bosted, hvor man bor tæt sammen og laver ting sammen. Det kan fx være fællesspisning, børnearrangementer, fester, loppemarkeder og madlavning. De fleste bofællesskaber har også et fælleshus, hvor der er spisesal, storkøkken, biograf m.m.

I Albertslund findes et af landets største bofællesskaber. Lange Eng – af nogle kaldet Hippiefirkanten – er placeret lige ved Anstalten ved Herstedvester. Det er et bofællesskab med 54 boliger og et kæmpestort fælleshus.

Som ung tager man hele tiden mange forskellige valg i livet, lige fra vi står op til vi går i seng, og det er obligatorisk for os alle. Det kan til tider være frustrerende at finde ud af, hvilken vej man vil gå i livet, specielt når talen falder på uddannelse. Der er nemlig rigtig rigtig mange forskellige retninger at kunne gå i, og det kan være et svært valg, hvis man ikke lige står og ved hvad man vil i fremtiden. Jeg kan tydeligt selv huske de tanker jeg havde i folkeskolen, da fristen for valg af uddannelse sneg sig tættere på.

Personlige tanker omkring gymnasium

Jeg går i dag i HF på Albertslund NEXT gymnasium, hvor jeg bliver student i juni 2018. Den emotionelle tur fra folkeskole til gymnasium var lang og forvirrende, og jeg havde i første omgang rigtig mange potentielle uddannelser i mente, da jeg var bange for at vælge forkert og skulle leve med konsekvensen af ikke at kunne gennemføre eller finde ud af, at jeg stod det helt forkerte sted i livet. Lang tid og mange overvejelser senere fandt jeg ud af, at jeg i første omgang ville starte med en helt almindelig gymnasial uddannelse. På den måde ville jeg altid have noget at falde tilbage på, ude på arbejdsmarkedet hvis nu noget slog fejl. Jeg er glad for mit valg i dag, frygten for ikke at kunne gennemføre gymnasiet er ikke længere noget jeg går med på samme måde. Når man går i 9., eller for den sags skyld bare folkeskole generelt, ligger tanken om uddannelsesvalg langt væk, og det er derfor vigtigt alligevel at have en plan og gøre sig nogle overvejelser, før man kaster sig selv ud i noget hvor man ikke kan bunde. Jeg står nu på den anden side af denne rejse og vil derfor hjælpe lige præcis dig med, hvad jeg nu ved og har af erfaringer.

Hvad laver man så på gymnasium?

Livet på gymnasiet ligner på mange måder en folkeskole. Når det så er sagt, er det samtidigt to forskellige verdener. Det er et meget selvstændigt miljø, hvor det er dig, der har det overvejende ansvar for din uddannelse. Det er med andre ord meget mere dig der skal have forventninger til dig selv og kunne leve op til dem. Og det er dig selv som skal sørge for at motivation og engagement er din bedste ven. Nøglen til nogle gode faglige år på gymnasium, er i førte omgang at følge med fra starten og holde godt fast på hele turen. Pensum er bredt og din forberedelse til eksaminer starter fra stort set første gang du træder ind ad døren. Det er derfor super vigtigt at skrive noter til hvad du lærer og prøve så vidt som muligt at holde styr på de mange fag. Det kan for mange være en hård start, det var det i hvert fald for mig. Men man vokser med opgaven og personligt var jeg meget gladere for andet semester, da man her ved hvad man har at gøre med. Det er ikke så skræmmende som det måske ser ud og har man den rette indstilling til at lære noget og vokse fagligt, bliver læsset automatisk også meget lettere at bære på gennem årene. På første år har du et antal obligatoriske fag som eksempelvis; dansk, matematik, engelsk, NF som er et tredelt fag bestående af kemi, geografi og biografi, herefter også KS, et andet tredelt fag bestående af samfundsfag, religion og historie. Ud over disse får du et antal valgfag, som du frit kan vælge mellem. Typisk består disse fag af enten design, billedkunst, mediefag eller musik. Her handler det om hvem du er som menneske og hvor dine interesser ligger, præcis som når du skal vælge den linje du vil gå på.

I 2005 mødte jeg en skøn teenager med palæstinensisk baggrund. Hun henvendte sig sammen med et par andre piger, fordi hun drømte om at blive journalist og gerne ville starte et ungdomsmagasin. I en tid hjalp jeg dem med at finde kontakter, som de kunne bruge til at få omsat planen til virkelighed. De deltog også i et beboerblads-kursus og skrev flere artikler til Nordstjenen, der var beboerbladet i Albertslund Nord - også kendt som "gårdene".

Souha Al-Mersal hed pigen, som var både ambitiøs og målrettet. Siden har jeg fulgt hende lidt på facebook og på hendes blog www.souhaalmersal.com. Og nu 12 år senere, hvor jeg er ved at ansætte juniorjournalister, får jeg lyst til at spørge hende, hvordan det gik med drømmen, og dele lidt af hendes liv med jer her.  Så nu skal I bare høre, hvad hun svarede: 

Hvad er dit stærkeste minde fra Albertslund?

Dét, jeg husker bedst fra min barndom i Albertslund er de lune sommeraftener, hvor jeg legede med andre børn i vores gård. Vi gemte os bag buskene, legede dåseskjul, plukkede blommer eller byggede huler mellem de grønne træer. Engang husker jeg, at vi slæbte en gammel lænestol ind i vores ’hule’, som lå mellem buskene. Vi kunne altid finde på at slæbe gammel skrammel til vores ’ hemmelige gemmested’. Det var trygt og nærværende at bo i gårdene. Vennekredsen var mangfoldig, og børnenes latter bredte sig i horisonten. Alle kendte børn fra forskellige baggrunde, og man overhørte altid både tyrkiske, pakistanske og arabiske dialekter om dagen. Nogle gange, når vi var heldige, fik vi tilbudt et stykke tyrkisk fladbrød af vores underbo, som kunne redde vores dag.  

I foråret 2016 blev fælleshuset i Blokland anvendt til at samle 5-7 børn i alderen 10-13 år fra Blokland. Børnene mødte hver tirsdag eftermiddag frivilligt op til krævende idéudviklingsøvelser omkring tematikker som tryghed, fællesskab og mødesteder.

Børnene havde tilmeldt sig ambassadør-gruppen for projektet Børn Bygger Blokken – et projekt, der havde til formål at få børnene idéer til, hvordan udearealerne i Blokland kan blive mere attraktive for børn og unge samt skabe ejerskab hos børnene og deres familier til den fremtidige forandring af Blokland. 

I sensommeren byggede ambassadør-gruppen – sammen med et hold af professionelle – dele af de idéer, de i fællesskab var kommet frem til og allerede havde lavet mini-modeller af. 

Kender du det, at man er tilskuer til folkeskolereformen, undervisningen og lærernes bestræbelser på at få skoledagen med op til 28 elever til at hænge sammen? Man kan være en glad og taknemmelig tilskuer. Eller man kan være en kritisk og frustreret tilskuer. Men man kunne faktisk også vælge som aktiv medborger at give skolen en hånd.

Det er præcis, hvad en gruppe teknisk begavede mennesker har besluttet sig for at gøre i Kanalens Kvarter i Albertslund.

Det hele begyndte en dag, da Flemming Dahl kom ind ad døren til Albertslund Boligsociale Center. "Jeg har en idé om, at jeg vil bygge modeller med kvarterets unge og give dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid. Jeg har hørt, at du er den rette at tale med."

Hvad skal der til, for at vi tager aktiv del i det sociale liv og miljø det sted, vi bor? Man kan jo bruge sin fritid på så utroligt mange andre meningsfulde ting. Måske kan du hente inspiration i ABC's frivilligpolitik.

I Albertslund er der en lang og stolt tradition for aktivt medborgerskab og beboerdemokrati. Engagementet har imidlertid i de senere årtier været for nedadgående, og nogle steder er det kun et fåtal af beboerne, der tager aktivt del i boligafdelingens liv og udvikling. Det oplever man også andre steder i landet. Beboermøderne/afdelingsmøderne, hvor de vigtige beslutninger træffes, er ikke overrendte, og for en smal afdelingsbestyrelse kan det i sagens natur være en udfordring at repræsentere beboergrupper, som er et helt andet sted i livet end en selv. Derfor har mange bestyrelser et ønske om, at flere beboere og andre beboergrupper bliver inddraget i boligområdernes liv. Men hvad skal der til, for at det sker?

Siden 2008 har vi i Albertslund Boligsociale Center arbejdet med inddragelse, netværk og demokrati. Opgaven har været at få flere beboere til at engagere sig i deres boligområde og føle et ejerskab også uden for deres egen dørtærskel - med alt hvad det har af afledte positive effekter, såsom netværk, forskønnelse og tryghed.

1. januar 2017 startede en ny boligsocial indsats i Albertslund, som varer fra 2017 til udgangen af 2020. Indholdet af indsatsen er beskrevet i en boligsocial helhedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden.

Hvad er visionen?

Visionen er at skabe attraktive og velfungerende almene boligområder i Albertslund med engagerede og aktive medborgere.

Hvem er med?

Helhedsplanen dækker de fire boligområder: Hedemarken, Kanalens Kvarter, Blokland og Albertslund Nord. I alt 2.228 husstande med ca. 5.000 beboere.

Vi har taget hul på et nyt kapitel i det boligsociale arbejde i Albertslund. Som medlem af ABC’s bestyrelse ser jeg frem til samarbejdet i 2017-20. 

At der skal være en bestyrelse for den boligsociale helhedsplan er en ny opfindelse fra Landsbyggefonden – men den bygger i vid udstrækning på den model, som vi allerede kender fra ABC. Hidtil har vi kaldt det en visionsgruppe, men fremadrettet er vi altså en bestyrelse. I ABC’s bestyrelse medvirker Borgmesteren, Kommunaldirektøren, ledende beboerdemokrater fra de tre organisationsbestyrelser samt repræsentanter fra den øverste ledelse i KAB og BO-VEST – deltagelse og engagement på allerhøjeste niveau. Jeg oplever, at dette engagement i det boligsociale arbejde hidtil har været en stor gevinst for alle parter. Vi får talt sammen om ting, som vi ellers ikke ville have gjort, og som rækker længere ud i vores fælles interesse i Albertslunds udvikling. Der kan komme meget godt ud af at samarbejde i en boligsocial bestyrelse.

Så nyt – men måske alligevel ikke så nyt igen – for os her i Albertslund. (Se mere om ABC’s organisering her).